Aarhus Universitets segl

GEOLOGI

Kandidatuddannelse

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: August / september og Januar / februar (kan kun søges af retskravsansøgere)

Introduktion

Kandidatuddannelsen i Geologi er for dig, der interesserer dig for Jordens opbygning, dens klimasystem, vandressourcer, geotermisk energi og anden udvikling af vedvarende løsninger til det moderne samfunds ressourcebehov, fx rent drikkevand og bæredygtig forsyning med energi og mineraler. Det er for dig, der synes, det er spændende at kortlægge terræn og arbejde med kemiske og fysiske data fra jordprøver, bjergarter, vand m.m., som undersøges og analyseres i laboratoriet.

Geologi har en både praktisk og teoretisk tilgang til faget og består både af forelæsninger, laboratoriearbejde og ekskursioner. Du lærer at analysere en geologisk problemstilling ved at opstille en arbejdsmodel, indsamle og analysere data bl.a. ved hjælp af it og numeriske modeller samt udarbejde en videnskabelig rapport.  Der findes mange forskellige emner til specialisering som f.eks. dannelse af sedimentære bassiner og deres betydning for ressourcebehov, hvordan der findes løsninger til forureninger i undergrunden, hvordan klimaet har udviklet sig igennem fortiden, og hvordan klimaet kan forstås i nutiden og sikres i fremtiden. Desuden kan man beskæftige sig med geotermi, mineralråstoffer og omstilling til bæredygtige energikilder. 

Kandidatuddannelsen i Geologi er forskningsbaseret med høj grad af fleksibilitet, der gør det muligt for de studerende at udforske deres egne interesser både i laboratorierne og i felten. Vi tilbyder følgende fire specialiseringer: Vand, Klima, Energi og Dyb jord systemer. 

Læs mere om specialiseringerne på instituttets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Geologi læner sig tæt op ad kandidatuddannelsen i Geofysik, og de to uddannelser har mange fælles fag. Geologi adskiller sig fra Geofysik ved at være mere praktisk orienteret og fokusere på udtagning og analyser af prøver. 

Karrieremuligheder

Geologer uddannet ved Aarhus Universitet finder arbejde på både private og offentlige arbejdspladser. Mange geologer arbejder i private rådgivningsfirmaer, specielt på miljøområdet eller i forbindelse med større byggerier eller anlægsopgaver. Mange er også beskæftiget i kommuner og regioner med forvaltning, udnyttelse og beskyttelse af grundvand og andre råstoffer. 

Adgangskrav

I denne sektion kan du finde ud af, hvad der skal til for at komme ind på kandidatuddannelsen i Geologi.

De næste afsnit forklarer, hvordan du kan opfylde adgangskravene, afhængigt af om du har:

  1. Retskra​v
  2. En bacheloruddannelse, der giver direkte adgang
  3. En anden uddannelse, der kan give adgang

Du kan også finde ud af, om der er begrænsninger for, hvor mange der kan optages på uddannelsen, og hvilke sprogkrav der gælder.

1. Retskrav

Følgende bacheloruddannelse giver dig retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Geologi:

  • Bacheloruddannelsen i Geoscience (fra Aarhus Universitet)

Retskrav betyder, at du har ret til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der bygger oven på den bacheloruddannelse, som du har gennemført ved samme universitet. Det kræver dog, at du søger om optagelse senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse. 

Læs mere om retskrav

2. Bacheloruddannelser der giver direkte adgang

Hvis du har en af de følgende bacheloruddannelser, opfylder du adgangskravene til uddannelsen: 

  • Bacheloruddannelsen i Geoscience med geologi-retning fra Aarhus Universitet 

  • Bacheloruddannelsen i Geologi-geoscience fra Københavns Universitet 

3. Andre uddannelser der kan give adgang

Udover de bacheloruddannelser, som allerede er vurderet til at give adgang til denne uddannelse, kan der også være andre uddannelser, der opfylder adgangskravene afhængigt af fagsammensætningen og vægtningen af dine kurser. 

  • En anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse, med fagelementer inden for geologi af et omfang på 60 ECTS samt grundlæggende fagelementer inden for hovedparten af emnerne geofysik, fysik, kemi, matematik, sandsynlighedsregning og statistik samt programmering kan være adgangsgivende til kandidatuddannelsen. 
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til oven for nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen. Ved universitetets vurdering af om en bacheloruddannelse er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i geologi lægges vægt på, at der er tale om en naturvidenskabelig bacheloruddannelse, med fagelementer inden for geologi af et omfang på 60 ECTS, heraf mindst 10 ECTS i hvert af følgende emner: 
    • Petrologi/Strukturgeologi/ressource geologi 

    • Hydrogeologi/hydrologi 

    • Kvartærgeologi/glaciologi/klima 

    • Sedimentologi/stratigrafi/bassiner 

    • Hertil kommer grundlæggende fagelementer af samlet omfang mindst 30 ECTS inden for hovedparten af emnerne geofysik, programmering, fysik, kemi, matematik (calculus), sandsynlighedsregning og statistik. 

Vi kan ikke på forhånd vurdere, om netop din uddannelse vil opfylde ovenstående krav. Vi vil derfor anbefale dig at søge ind på uddannelsen, hvis du selv vurderer, at du opfylder fagkravene. Det er i den forbindelse en god ide at sammenligne din uddannelse med de direkte adgangsgivende uddannelser. 

Læs mere om hvilken dokumentation du skal uploade til din ansøgning. 


Adgangsbegrænsning

Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.

Der lægges vægt på følgende kriterier ved udvælgelsen:

Akademisk baggrund

  • Karakterniveau for bachelorgraden
  • Karakterer for relevante kurser*
  • Relevante kurser* (målt i ECTS) indeholdt i din bachelorgrad

*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder indenfor geologi, geofysik, kemi, matematik, sandsynlighedsteori, statistik og programmering.

Vær opmærksom på, at karakterer opnået efter ansøgningstidspunktet ikke er inkluderet i karakterniveau.

Udvælgelseskomiteen vurderer ansøgning ud fra vedlagte eksamensbeviser, karakterudskrifter og kursusbeskrivelser.

Sprogkrav

Du skal kunne dokumentere, at du har engelskkvalifikationer svarende til dansk gymnasialt B-niveau. Hvis du har retskrav på optagelse (se ovenfor), er du ikke omfattet af denne regel.

Læs hvordan dit engelsk-niveau skal dokumenteres, hvis du ikke har en dansk gymnasial uddannelse.


Uddannelsens opbygning

Kandidatuddannelsen i Geologi har et omfang på 120 ECTS og omfatter hovedsageligt fag inden for det geologiske fagområde. Du specialiserer dig ved at deltage i kursusaktiviteter og projekter samt ved at gennemføre et speciale. Allerede fra første uge skal du under vejledning af en underviser fra instituttet sammensætte din individuelle studieplan ved at vælge kurser fra et kursuskatalog. Planen tager udgangspunkt i dine faglige forudsætninger og interesser, idet den bliver lavet ud fra de fag, som du har med dig fra bacheloruddannelsen. Planen skal godkendes af studienævnet, inden du kan indstille dig til eksaminer.

Hvis du er interesseret i oplysninger om specialemuligheder ved forskningsenhederne på Institut for Geoscience, kan du besøge deres hjemmesider.

Læs mere i studieordningen for uddannelsen i Geologi om hvordan kandidatuddannelsen er opbygget og om fordelingen af obligatoriske og valgfri elementer. 

Undervisningsformer

Ved Aarhus Universitet er du tæt på forskerne på en måde, som man ellers ikke oplever ved ret mange universiteter. Professorens dør står åben, hvis du har behov for en uddybning af stoffet, og du opfordres til at stille spørgsmål ved forelæsninger og øvelser. Vi stiller store krav til din faglighed og selvstændighed. Til gengæld får du meget igen i form af faglige udfordringer og faglig viden kombineret med brede kompetencer.

Undervisningsformen ved universitetet fokuserer på selvstændighed, kritisk tænkning og samarbejde. En del af undervisningen udgøres af forelæsningerne, der præsenterer nye vinkler på stoffet i forhold til lærebøgerne. De teoretiske og praktiske øvelser foregår på små hold, hvor man arbejder i dybden med fagets problemstillinger. For de fleste studerende på geologistudiet hører også, at de bruger en del tid på laboratoriearbejde og arbejde i forbindelse med feltkurser. Desuden indgår en række ekskursioner til geologiske nøglelokaliteter både i indland og udland.

De varierede undervisningsformer, samarbejdet i grupper og muligheden for en tæt faglig dialog med forskerne giver dig generelle kompetencer, som er meget efterspurgte på det globale arbejdsmarked. Blandt disse er fx evnen til at analysere, tænke abstrakt, tænke kritisk og selvstændigt og evnen til strategisk planlægning. Kompetencerne kan bruges i mange sammenhænge - selv i jobs, du ikke vidste, du kunne få.

Undervisningen er tilrettelagt i semestre, hvor der er to semestre pr. studieår. Du kan se et eksempel på undervisningskalenderen her.

Forskeruddannelse

Har du lyst og evner, kan du efter et år på kandidatuddannelsen eller efter endt kandidatuddannelse søge om optagelse på forskeruddannelsen, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker. Du kan læse mere på om ph.d.-uddannelsen ved Geoscience her eller studere eksempler på aktuelle forskningsprojekter fra Institut for Geoscience

Studieordning

 

Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med engelsk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen.

STUDIEDIAGRAM

Studieliv

Dagligdagen på Institut for Geoscience

På Geologi bliver du hurtigt en del af fællesskabet på Institut for Geoscience. Årgangene på studiet er forholdsvis små med et godt sammenhold mellem alle studerende. Du får adgang til læsepladser, studiesale, computerrum og ikke mindst studiets fredagsbar, hvor du kan få en hyggelig sludder med dine medstuderende. Under specialet er det muligt at få en kontorplads, hvor du kan læse og arbejde sammen med dine studiekammerater. 

Undervisning og forskning: To sider af samme sag

Kandidatprogrammet er fleksibelt og tilpasset den enkelte studerendes behov og akademiske ønsker. Underviserne er forskere, der er specialister inden for netop det felt, de underviser i, hvilket sikrer, at de nyeste resultater hurtigt finder vej ind i undervisningen. Du kommer til at bruge en stor del af din tid på laboratoriearbejde og andet arbejde i forbindelse med feltkurser, men du vil i høj grad også gå til forelæsninger og deltage i gruppearbejde, hvor fagets mange problemstillinger præsenteres og uddybes. 

Du vil få mulighed for at deltage i forskningsprojekter f.eks. i forbindelse med feltarbejde. Der er også mulighed for at lave projekter sammen med private virksomheder. Specialet er en selvstændig forskningsopgave og udgør en stor del af studiet. Det giver mulighed for at arbejde i et team af forskere i en uformel og inspirerende atmosfære, hvor du deltager som en integreret del af gruppens forskningsprojekter, tager del i løsningen af spændende forskningsopgaver og er medforfatter på videnskabelige artikler. 

Læs mere om undervisningen på Geosciences hjemmeside.

Læs i udlandet

Institut for Geoscience har en mangeårig tradition for internationalt samarbejde med uddannelsesinstitutioner i blandt andet Europa, USA, Canada, New Zealand og Australien. Du har derfor gode muligheder for at studere en periode ved et af de mange udenlandske universiteter, som universitetet har udvekslingsaftaler med. Et udlandsophold er relevant, især hvis du vil arbejde i udlandet, men også hvis du foretrækker job i Danmark.  

Dit afsluttende speciale

Du afslutter din kandidatuddannelsen i Geologi med et speciale. Specialet er oftest baseret på et omfattende feltarbejde og/eller laboratoriearbejde, hvor du under vejledning af en forsker er ansvarlig for projektbeskrivelsen og for at udarbejde og afslutte specialet.   

Hør studerende fortælle om studielivet.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Følg også AU Naturvidenskab på Facebook og Instagram og få indblik i studielivet på AU's naturvidenskabelige uddannelser.

Mød vores studerende

IDA-EMILIE NILSSON, kandidatstuderende på Geoscience

Jeg har interesseret mig for naturen, siden jeg var ganske lille, og jeg har altid vidst, at netop klima og miljø er vigtigt for mig. Da jeg gik i gymnasiet, forbandt jeg imidlertid ikke disse emner med et studie i Geoscience, så det var nærmere min interesse for naturkatastrofer og vulkaner, der var grunden til, at jeg valgte at søge ind på Geoscience. Men med viden voksede interessen, så emner, jeg umiddelbart ikke fandt interessante før min studiestart, gik hen og blev spændende. 

Der har ikke været en eneste dag, hvor jeg har fortrudt mit valg af Geoscience. Ud over min stærke interesse for det faglige på studiet, og drømme om eventyrlige arbejdspladser, så bliver det daglige studieliv hjulpet af et godt fællesskab. Vi er en relativt lille uddannelse her på universitetet, og det er med til at skabe rammerne for et studiemiljø, hvor man ikke kun kender sin egen årgang, men også har nære relationer på tværs af årgangene, og kender underviserne godt. Som noget særligt for Geoscience, bliver årgangens fællesskab styrket yderligere af, at flere af uddannelsens kurser også byder på feltture i både ind- og udland. Her får vi mulighed for at lære hinanden at kende uden for de klassiske skolerammer.
I øjeblikket arbejder jeg på at komme på udveksling nord for polarcirklen. Det vil forhåbentlig både bidrage til personlig udvikling og forbedre min faglige forståelse for arktiske processer og -miljøer. Der er rig mulighed for at komme på udveksling som geologistuderende, og som en underviser sagde på mit første år på bacheloren: ”Den bedste geolog er den mest berejste geolog”.

Jeg ved ikke, hvor på arbejdsmarkedet jeg engang ender, for jobmulighederne er meget forskelligartede. Dog håber jeg meget på at kunne beskæftige mig med noget klima- og/eller miljø-baseret. Jeg har fået en lille smagsprøve på, hvilke muligheder der er, igennem mine studiejobs. Disse studiejobs har primært beskæftiget sig med miljøområdet, hvor jeg blandt andet har samlet jordprøver til et firma. Hvem ved, hvad fremtiden byder på? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde et job, hvor jeg føler, at jeg gør en forskel.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.


Kandidater i geologi fra Aarhus Universitet får job inden for en bred vifte af områder, og inden for de sidste fem år har så vidt vides alle færdiguddannede fået arbejde. Geologer finder både arbejde inden for den private og den offentlige sektor i både ind- og udland, og beskæftiger sig med områder som: 

  • klimaudfordringer 
  • vandforsyning
  • miljøoprensning og -beskyttelse 
  • fundamentsonderinger til havvindmøller 
  • geotermisk energi 
  • udvinding af grus, sand og metaller 
  • produktudvikling med geomaterialer 
  • grundvandskortlægning 

Feltarbejde, analyser af data og resultatformidling er i forskellige grad en del af de fleste jobtyper. Når du har færdiggjort det første år af din kandidatgrad, kan du søge om at blive optaget på det fireårige ph.d.-program. Du har dog også mulighed for at søge ind på ph.d.-studiet, når du har taget din kandidatgrad i Geologi. I dette tilfælde varer ph.d.-programmet kun tre år. Med en ph.d. i Geologi får du et endnu bredere felt af arbejdsområder at vælge imellem, typisk inden for forskning og udvikling. 

"Mit job kræver for det første en geologisk basisviden, for det andet at man er i stand til at analysere og fortolke data. Det har jeg lært på studiet sammen med mere praktiske redskaber som for eksempel GIS (geografiske informationssystemer) og forvaltningsgeologi, altså hvordan regioner og kommuner administrerer på områder som grundvand og forurening."

Christine Husum, Cand.scient. i geologi. Geolog ved Rambøll