ENGELSK

Introduktion

Globaliseringens sprog

Engelsk er globaliseringens sprog. Engelsk er modersmål for omkring 350 millioner mennesker, og endnu flere taler det som andetsprog. Det er sproget, der gør dig i stand til at kommunikere på tværs af landegrænser både kulturelt og kommercielt. Engelsktalende lande som Storbritannien og USA har i mange år været med til at sætte dagsordenen på verdensplan, og nye engelsktalende lande, som Indien, får større og større indflydelse.

I dag stiller det private arbejdsmarked, de offentlige instanser og forskeruddannelser krav til engelske sprogfærdigheder og viden om den engelsksprogede verden. De kompetencer tilegner du dig på kandidatuddannelsen i Engelsk. Her bruger du engelsk på et højt internationalt niveau og du får et indgående kendskab til den engelsksprogede verdens historie, kultur og samfundsmæssige forhold.

Indblik i en hel kultur

På din bacheloruddannelse har du dyrket din interesse for de engelsksprogede lande og det engelske sprog, og du har været omkring mange emner. Dem får du nu mulighed for at fordybe dig i på kandidatuddannelsen.

Forelæsninger, hold undervisning, gruppearbejde og oplæg af dig og dine medstuderende giver dig indblik i de engelsksprogede landes sprog og kultur både før og nu. Gennem analyse af blandt andet litterære værker og film samt samfundsudviklinger får du indblik i forskellige tidsperioders kultur og identitet. Du undersøger, hvordan historien bliver fortalt, fortolket og genfortalt af moderne mennesker. Du får overblik over, hvordan film bliver påvirket af og er med til at påvirke bestemte kulturelle fænomener. Og du lærer, hvordan sproget udvikler sig, og hvilke udfordringer og faldgruber, der er ved at oversætte fra et sprog til et andet.

Kandidat i engelsk

Dine mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder og kendskab til kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede lande bliver udbygget. Så kommer du til at kunne begå dig sprogligt både i erhvervsmæssige sammenhænge og i hverdagssituationer. Din sproglige og kulturelle ekspertise gør dig i stand til at formidle både kulturelt og sprogligt mellem Danmark og engelsktalende lande. Derudover bliver du i stand til at viderebringe informationer og ideer både mundtligt og skriftligt på en overskuelig og levende måde samt at planlægge og udføre større komplicerede projekter.

I dag kan de fleste danskere uden problemer bestille en cola eller føre en samtale på engelsk, når de er ude at rejse. Men det rækker ikke i en professionel kontekst. I erhvervslivet eller som lærer er det vigtigt, at du har et godt og indgående kendskab til både det engelske sprog og de engelsksprogede landes kultur, hvis du skal forhandle kontrakter og samarbejde med personer eller firmaer i engelsksprogede lande. Så undgår du misforståelser og konflikter. I mange sammenhænge er det også et krav, at du kan sætte dig ind i rapporter eller andet faglitteratur skrevet på engelsk på et højt niveau. Det, og meget andet, kan du, når du er kandidat i engelsk.

Adgangskrav

En kandidatuddannelse i Engelsk vægter 2 årsværk (120 ECTS) og opdeles på tre linjer:

  • A-linjen består af 2 års (120 ECTS) studier i Engelsk.
  • B-linjen indeholder 1 1/4 års (75 ECTS) studier i Engelsk kombineret med 3/4 års (45 ECTS) studier i et andet fag inden for gymnasiets fagrække.

Adgang til kandidatuddannelsens A-linje forudsætter

  • bacheloruddannelsen i engelsk sprog, litteratur og kultur (Aarhus Universitet)
  • bacheloruddannelserne i engelsk (Københavns, Aalborg og Syddansk Universitet)
  • bacheloruddannelserne i virksomhedskommunikation med engelsk (Aarhus, Aalborg og Syddansk Universitet)
  • bacheloruddannelserne i sprog og kommunikation samt sprog og europæiske studier med engelsk (Aarhus Universitet)
  • bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation (Copenhagen Business School
  • bacheloruddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur (negot) med engelsk (Syddansk Universitet)
  • en bestået bacheloruddannelse med tilvalg (45 ECTS) i International Communication in English

Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser kan give adgang til kandidatuddannelsen.

Adgang til kandidatuddannelsens b-linje forudsætter

  • en bestået bacheloruddannelse med 135 ECTS engelsk sprog, litteratur og kultur samt et bachelortilvalg (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasieskolernes fagrække.

Retskrav på optagelse

Studerende på bacheloruddannelsen i engelsk ved Aarhus Universitet har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i engelsk under forudsætning af, at der søges om optagelse med henblik på start på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af bacheloruddannelsens afslutning. Retskravet forudsætter, at ansøgningen modtages rettidigt af Aarhus Universitet.

Adgangsbegrænsning

Da kandidatuddannelsen i engelsk er omfattet af regeringens udspil om dimensionering, er der fra 2015 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Derfor er det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv en garanti for optagelse. Retskravsbachelorer er dog stadig sikret optagelse. 

 

Udvælgelseskriterier

Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres kvalificerede ansøgere efter et simpelt gennemsnit. Det simple gennemsnit udregnes ud fra de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse.

 

Sprogkrav

Foruden ovenstående er der følgende sprogfærdighedskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i engelsk:

  • adgangskravet til A-linjen er engelsk på gymnasialt B-niveau eller tilsvarende
  • adgangskravet til B-linjen er dansk på gymnasialt A-niveau samt engelsk på gymnasialt B-niveau eller tilsvarende.

 

Dokumentation

Læs hvilke generelle krav til dokumentation der stilles til din ansøgning.

Bemærk, at det IKKE er nødvendigt at uploade kursusbeskrivelser hverken for ansøgere med dansk eller udenlandsk adgangsgrundlag.

Uddannelsens opbygning

Studieordning

Som studerende er det vigtigt at vide, hvad rammerne er for dit fag, dvs. hvad indeholder det, hvordan er det opbygget og hvilke krav bliver stillet til dig som studerende. Den information finder du i studieordningen, hvor du bl.a. kan læse om indhold og opbygning, eksamensformer og eksamenskrav:

 

I den følgende grafiske præsentation af faget kan du klikke på de forskellige fag, som linker videre til kursuskatalogets fagbeskrivelse.

 

 

På kandidatuddannelsens 3. semester vælger du en profil på 30 ECTS point. Du kan profilere uddannelsen på tre måder – nemlig ved at vælge mellem:

  • Profilfag (30 ECTS)
  • Projektorienteret forløb (30 ECTS)
  • Udlandsophold (30 ECTS) – kan også placeres på 1. og 2. semester

Profilfag

Profilfag er tværfaglige, arbejdsmarkedsorienterede fag placeret på 3. semester af alle humanistiske kandidatuddannelser efter 2011-studieordningen. Du kan vælge mellem fem profiler:

Underviserprofilen

Kommunikationsprofilen

Kulturformidlerprofilen

Organisations og entreneurshipprofilen

Analyse -og konsulentprofil 

 

Udland

Det er oplagt at tage et semesters studieophold på et universitet i Norden eller Europa. Aarhus Universitet har aftaler med mange universiteter i verden, og vi hjælper dig gerne med at komme af sted. Studieportalen Arts har samlet relevant information vedr. udlandsophold, så kig forbi, bliv inspireret og rejs UD! 

Projektorienteret forløb

Ved at vælge et projektorienteret forløb sætter du din teoretiske viden i et praktisk perspektiv, du opbygger et netværk og får erhvervserfaring. Som forberedelse til det projektorienterede forløb skal du selv formidle kontakten til den virksomhed/organisation/institution, som du ønsker at samarbejde med. Sideløbende med dit uddannelsesophold/praktikforløb følger du undervisning og/eller vejledning, og du afslutter forløbet med en opgave. Du kan læse mere om kravene i studieordningen.  

Du kan blandt andet finde praktikopslag på Aarhus Universitets jobbank.

Hør fire engelskstuderende fortælle om studiepraktik:

Speciale

Inden du bliver færdig som kandidat på Engelsk, skal du fordybe dig et semester i dit speciale.

Her kan du læse mere om selve processen på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur.

SLK tilbyder læsepladser under specialeskrivningen. Det kan være rart at have et bestemt sted at komme hver dag, så du får skabt en struktur på din hverdag.

Instituttet afholder et specialeseminar hvert år i januar og juni, hvor studieleder Ken Henriksen informerer om regler og formalia, og professor Henning Nølke giver gode råd til skriveprocessen, herunder planlægning, problemløsning og samarbejde. Efterfølgende afholdes der workshops for specialestuderende, som arrangeres af to Ph.d. studerende. Alle er velkomne til seminaret, uanset hvor du befinder dig i specialeprocessen. Du kan både få læst korrektur og få feedback på alt fra dispositioner og udkast til næsten færdigskrevne dele af specialet.

Sprogbiblioteket har en samling af specialer fra Engelsk, som du kan låne og blive inspireret af. Biblioteket afholder også specialeseminarer om at skrive speciale generelt og om både almen og faglig litteratursøgning.

Der findes generelle oplysninger om speciale på au.dk. Under karriere kan du få idéer til erhvervsspecialer, mentorordninger og meget mere.

Studieliv

I afdelingen for Engelsk varierer både antallet af studerende på de forskellige kurser og undervisningsformen. Du vil både have forelæsninger, hvor mange studerende er samlet, og valgfri kurser, hvor der er mellem 5 og 20 studerende. Udover forelæsninger vil undervisningen også foregå som seminarer, gruppearbejde eller oplæg fra de studerende, hvor der bliver lagt op til, at de studerende deltager aktivt i undervisningen, og giver deres meninger til kende.

Flere hundrede studerende læser Engelsk, og der er rig mulighed for at se dem andre steder end i undervisningslokalerne.

Festforeningen Anglia & Co arrangerer i løbet af året fester, hvor du kan møde dine medstuderende og de mange udvekslingsstuderende, der også følger undervisningen på Engelsk.

English Lecture Society er de studerendes forening, som organiserer uformelle gæste forelæsninger.

Esperanto er fredagsbaren på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur. Her møder du også studerende fra de andre sproguddannelser på instituttet.

Det rullende Universitet, hvor universitetsstuderende underviser i gymnasiet, giver dig mulighed for at få afprøvet dine færdigheder indenfor undervisning.

Afdeling for Engelsk afholder blandt andet konferencer og gæsteforelæsninger. På fagets hjemmeside kan du se kommende arrangementer.

Har du lyst til at afprøve dine formidlingsevner i praksis, kan du bidrage til The Dolphin Newsletter, som er de engelskstuderende eget nyhedsblad

Der foregår også en masse aktiviteter for de studerende på Arts og Aarhus Universitet i det hele taget. Det er alt fra foredrag, studiestarts- og jobmesser, seminarer, fester og idrætsdag. Du kan holde dig opdateret om arrangementer på ARTS her.

Følg med i de faglige aktiviteter på Afdeling for Engelsk

Interview med studerende

Kasper Larsen flyttede fra Odense til Aarhus for at læse Engelsk på Aarhus Universitet. Han tog beslutningen ud fra sit indtryk af engelskstudiet og selve Århus som studieby.

”Før jeg begyndte at studere, havde jeg boet i Odense hele mit liv, og jeg syntes, det var på tide at prøve en ny by. Sammen med min kæreste, som skulle læse Psykologi, hvilket hun på det tidspunkt ikke kunne i Odense, besluttede jeg at prøve Århus. Jeg havde på det tidspunkt allerede været inde på Afdeling for Engelsks hjemmeside, hvor jeg havde læst om uddannelsens opbygning og set et par interviews med studerende, og på den måde forsøgt at danne mig et indtryk af, hvad det ville sige at læse Engelsk. Jeg havde desuden hørt meget godt om Århus som studieby, og ud fra det helhedsindtryk, jeg dermed havde fået, var det ikke nogen svær beslutning at vælge Engelsk ved Aarhus Universitet,” fortæller han.

Før han startede, troede han, at det kunne være lidt isoleret at læse på universitetet, men det blev gjort til skamme af underviserne og sekretærerne på Engelsk.

”Inden jeg begyndte på uddannelsen havde jeg en forestilling om, at det at læse på universitetet kunne være ret ensomt. Jeg havde det indtryk, at man var meget overladt til sig selv og at undervisere og andet personale på universitetet godt kunne have en tendens til at betragte de studerende som forstyrrende elementer. Det blev dog hurtigt klart, at den opfattelse ikke kunne være mere forkert. Underviserne viste sig at være helt almindelige mennesker, der var interesserede i, hvem vi studerende var, og hvad vi havde at bidrage med til undervisningen. De var meget ivrige efter at svare på de spørgsmål, man måtte have angående undervisningen, og hvis man bare ville sludre, var der gode chancer for at støde på en del af underviserne i fredagsbaren. Det mest positive har dog været, og er stadig, sekretærerne på Engelsk. Det er de rareste mennesker, man kan forestille sig, og har man problemer med at holde styr på studiets opbygning, hvilke fag man kan eller skal tilmelde sig, hvordan studieordningerne hænger sammen, og så videre, så er de altid klar til at hjælpe og finder altid en løsning. Det er en meget vigtig ting at vide, at man kan komme forbi når som helst, bare ikke i frokostpausen, hvis man er usikker på noget, og blive mødt af venlige og dygtige folk,” siger han.

8 timers arbejdsdag til hverdag

Kasper bruger omkring otte timer på studiet til daglig og mere i eksamensperioden. Han har gode erfaringer med at bruge timerne på læsesal.

”I løbet af et semester kan der være stor forskel på, hvordan en studiedag ser ud. I de første 12 uger vil man typisk have fire dage med undervisning og en enkelt læsedag. Her er det nærliggende at gå på læsesal før og efter undervisningen, da man der kan arbejde uforstyrret og ikke så let bliver fristet af diverse overspringshandlinger. I denne tid kan man have noget, der minder om en 8 til 16-arbejdsdag. I eksamensperioden er man dog noget mere ophængt end i undervisningsperioden. Der skal skrives opgaver og læses op til mundtlige eksamener, og min erfaring er, at man ikke skal regne med at kunne nå at lave ret meget andet. Men det er heldigvis kun for en begrænset periode!”

I de travle eksamensperioder har det hjulpet, at han har haft en læsegruppe.

”Jeg har været utrolig glad for at arbejde i læsegruppe – specielt i eksamensperioden. Det er altid rart at få nogle andre perspektiver på de tekster, man skal læse op eller på den opgave, man skal skrive,” siger han.

Gymnasiepraktik og lærervikar

Praktik på et gymnasium er en chance for de engelskstuderende til at få afprøvet deres undervisningsevner.

”Der er mulighed for at komme i gymnasiepraktik, hvor man får set, hvordan gymnasieundervisningen foregår og får lov at prøve kræfter med selv at undervise, hvis man har lyst til det. Praktikken ligger desværre relativt sent i uddannelsen, men er en god chance for at få en mere praktisk vinkel på det, man har lært i løbet af uddannelsen,” fortæller Kasper.

Det var netop, da han selv var i praktik, at han blev sikker på, at han vil være gymnasielærer, når han er færdig med sin uddannelse.

”Når jeg er færdiguddannet skal jeg undervise i gymnasiet. Da jeg var i gymnasiepraktik blev jeg overbevist om, at det er det helt rigtige for mig,” siger han.

Han mener, at hans studiejob som tilkaldevikar i folkeskolen giver ham erfaring, som han kan bruge, når han skal ud og have et job i gymnasiet.

”Jeg er tilknyttet to folkeskoler som tilkaldevikar, hvilket gør, at jeg har mulighed for at supplere SU’en en smule. Men endnu vigtigere er det, at jeg på den måde får noget træning i at undervise, og selvom der naturligvis er forskel på at undervise elever i 3. klasse og i 3. g, får man alligevel en fornemmelse af, hvad det kræver at stå foran en klasse og formidle noget fagligt stof,” fortæller.

Læsegrupper og fredagsbar

Ifølge Kasper er det vigtigt at få en god læsegruppe, når du begynder på dit nye studie. Men der er ikke noget at bekymre sig om som ny studerende, da der bliver taget godt imod de nye på Engelsk.

”Selvom det måske kan virke lidt skræmmende at skulle starte på universitetet, skal man vide, at der på Afdeling for Engelsk gøres meget ud af, at de studerende skal introduceres ordentligt til studielivet. Der oprettes læsegrupper og mentorgrupper, og der er fag, hvori man lærer at søge litteratur til opgaver og så videre. Det bedste råd, jeg kan give, er, at man skal sørge for at få sig en god læsegruppe, for det betaler sig virkelig,” siger han.

I fredagsbaren er der også mulighed for at møde de andre studerende og underviserne uden for undervisningslokalet.

”Fredagsbaren på Engelsk er altid et godt sted at komme. Her kan man over en øl eller to glæde sig over en veloverstået uge og snakke med sine medstuderende og undervisere om ting, der ikke nødvendigvis er studierelaterede. Det er en rigtig god måde at pleje det sociale liv,” siger Kasper.

Stella Bach Guldager valgte at læse Engelsk, fordi hun godt kan lide stemningen på afdelingen, og fordi hun får den frihed til at vælge fag, som hun gerne vil have.

 ”Jeg har Engelsk som hovedfag og kendte afdelingen godt på forhånd, og jeg vidste derfor, at der er en rar atmosfære. Både studerende, undervisere og øvrigt personale er imødekommende og hjælpsomme. Derudover ville jeg gerne gå på en lidt bredere kandidatuddannelse, i den forstand at der på hvert semester udbydes mange forskellige fag, samt at man har mulighed for at følge meritfag på andre afdelinger, hvis man skulle få lyst til det,” fortæller hun.

Stella kan selv planlægge, hvornår hun vil læse i løbet af ugen. Det giver hende blandt andet tid til at have et job ved siden af studierne.

”Antallet af undervisningstimer er ret lavt, så man har meget frihed til at planlægge sine dage, som man vil. Derfor har jeg ikke nogen fast plan, som jeg følger hver dag, jeg forsøger i højere grad at gøre det klart for mig selv, hvad jeg skal nå i løbet af en uge, og så starter jeg fra en ende af.  Det er for eksempel ikke noget problem at sætte en dag i løbet af ugen af til et fritidsjob, så må man bare bruge noget længere tid på at læse de andre dage,” siger hun.

Hun kan godt lide at arbejde selvstændigt og er samtidig glad for, at undervisning i mindre lokaler gør det muligt at være aktiv i undervisningen.

”Da man selv vælger, hvilke fag man gerne vil følge, lægger studiet generelt op til meget individuelt arbejde, hvilket passer mig fint, da jeg godt kan lide at arbejde selvstændigt. Derudover kan jeg godt lide, at undervisningen foregår i almindelige klasselokaler og ikke i store auditorier, da det gør det meget nemmere at deltage i undervisningen,” siger hun.

Studiejob og praktik

Stella har studierelevant arbejde og så arbejder hun også i en kiosk. Der supplerer hun SU’en og får en pause fra studiet

”Jeg arbejder i en kiosk ved siden af mine studier. Egentligt gør jeg det kun for at tjene lidt ekstra penge, men samtidig er det nu også meget rart at lave noget en gang i mellem, som overhovedet ikke er studierelateret. Derudover har jeg også været instruktør for nyere studerende og research assistent på forskellige projekter,” siger hun.

Hun ved ikke, hvordan det forholder sig med praktik på den linje hun har valgt, men hun ved, at de studerende, der gerne vil være gymnasielærere kommer i praktik.

”Hvis man gerne vil være gymnasielærer, er det vist nærmest obligatorisk, at man skal i gymnasiepraktik, men da det ikke er den retning, jeg har valgt, er jeg faktisk ikke helt klar over, hvordan det hænger sammen,” siger hun.

Det kræver selvdisciplin

Hvis Stella skal give et råd til nye studerende, så er det, at de skal overveje, om de er klar til at tage ansvar for egen læring.

”Man skal gøre op med sig selv, om man har den selvdisciplin, det kræver, da der ikke er nogen, der holder en op på noget. Når man har gejsten, er det selvfølgelig fedt at kunne bestemme helt selv, men i de perioder, hvor man har travlt og ikke rigtigt gider, kan det godt være svært at tage sig sammen, når der ikke er nogen, der tjekker, om man laver noget. I sidste ende er det jo op til en selv. Hvis man ikke laver noget, så lærer man heller ikke noget,” siger hun.

Hun synes, at det faglige studiemiljø er godt både i forhold til niveau og undervisningsformer.

”Jeg synes det faglige niveau er meget passende, og som oftest giver underviserne også de studerende mulighed for at være med til at tilrettelægge indholdet af timerne.  Og igen, så synes jeg det er rart at undervisningen foregår på relativt små hold, hvor man har mulighed for at tale sammen,” siger hun.

Hun er endnu ikke klar over, hvad hun gerne vil arbejde med, når hun er færdiguddannet, men er sikker på, at hun nok skal finde et spændende job, fordi hun går på et spændende studie.

”Så langt er jeg ikke rigtigt kommet med min planlægning endnu. Jeg tror det vigtigste er, at man laver noget man synes er spændende og er glad for, og ved at gå på et studie jeg synes er interessant, gør jeg mit til at få nogle kvalifikationer, der kan hjælpe mig med at få et godt job engang,” siger hun.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

Med tusindvis af billeder giver #yourniversity dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

 

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Data er indsamlet via AU’s beskæftigelsesundersøgelse 2013/2014. Data repræsenterer ikke et udtømmende billede af den pågældende uddannelses arbejdsmarked og alumnernes arbejdsopgaver, men giver udelukkende et billede baseret på undersøgelsens respondenter de pågældende år.

Kompetenceprofil

Kandidatuddannelse i Engelsk giver dig kompetencer inden for:

Det engelske sprog. Igennem dine studier opnår fuld beherskelse af det engelske sprog, et stort og varieret ordforråd, korrekt udtale og grammatik. De færdigheder ruster dig til undervisning, oversættelse, jobs i forlagsbranchen, det private erhvervsliv eller det offentlige.

Kultur og forståelse. Du får en forståelse af kultur og samfundsforhold i engelsksprogede lande. Det kan bruges inden for jobområder som turisme, kulturel udveksling og formidling.

Formidling og kommunikation. På uddannelsen arbejder du med at formidle ideer og information på en overskuelig og levende måde både mundtligt og skriftligt.

Tværkulturelt. Din viden om engelsktalende landes historie og samfundsforhold gør dig i stand at arbejde tværkulturelt og internationalt.

Struktur og ledelse. Du har i løbet af dine studier været igennem en del læsestof, eksamener og holdarbejde, så du er øvet i at planlægge og udføre større, komplicerede projekter.

Jobprofil

Her er de fem mest almindelige jobs for kandidater i Engelsk:

Gymnasielærer. Mange kandidater i Engelsk underviser i gymnasiet, og fordi engelskfaget blev styrket yderligere ved gymnasiereformen, så er fremtiden lys, hvis det er det, du drømmer om.

Kommunikation og IT. De gode sprog- og formidlingsevner, engelskstuderende får gennem uddannelsen, kvalificerer dem til at arbejde i kommunikations- og IT-branchen som blandt andet kommunikationsrådgiver, webredaktør eller tekstforfatter.

Administration og organisation. Engelsk er organisationssproget på stadig flere arbejdspladser, hvilket er grunden til, at mange engelskkandidater ansættes som konsulenter, fuldmægtige eller projektledere.

Undervisning og forskning. Engelskkandidater underviser også andre steder end i gymnasiet for eksempel på seminarier, universiteter, sprogskoler eller på højskoler og efterskoler.

Oversættelse og tolkning. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde med oversættelse og tolkning i for eksempel internationale virksomheder og organisationer eller i EU og FN.

Der er også mulighed for at gøre karriere som forsker ved at søge om optagelse på universitetets ph.d.-program. Det kan du enten gøre efter det første år på kandidatuddannelsen, på et af Aarhus Universitets Ph.d.-programmer, eller efter at du har skrevet dit speciale.

Karrierevejledning

Du kan læse mere om en række karrierevejledningstilbud blandt andet arrangementer og workshops og få vejledning om beskæftigelsesmuligheder om din uddannelse hos Arts Karriere.

thomas nielsen

Studiet på Engelsk har været særligt for Thomas Nielsen, fordi at han fik lov til at beskæftige sig med både samfundsforhold og litteraturhistorie. I dag beskæftiger Thomas Nielsen sig også med flere arbejdsområder som driftschef i TUCJOB ApS.

- Gennem min studietid på engelsk tillærte jeg mig en del arbejdsteknikker, som jeg bruger ganske meget i mit nuværende job som driftschef. Her tænker jeg især på de analytiske egenskaber, evnen til at sætte sig ind i vanskelige tekster samt evnen til at kunne formidle et budskab til en bestemt målgruppe eller publikum.

Planlægning, planlægning

Hverdagen som driftschef byder på en række forskelligartede opgaver for Thomas Nielsen.

- Som driftschef har jeg det overordnet ansvar for de forskellige undervisningsforløb, der gennemføres rundt omkring i TUCJOBs 8 afdelinger. I tæt samarbejde med afdelingslederne planlægger jeg de forskellige undervisningsforløb og er behjælpelig med sparring i forhold til skemalægning og påsætning af personale til opgaverne. Herudover rekrutterer jeg nyt personale til virksomheden, udarbejder strategier i forhold til salg og vækst i samarbejde med den øvrige ledelse, deltager i statusmøder med vores samarbejdspartnere og afholder MUSamtaler med medarbejdere. Derudover er jeg også hovedskribent på vores tilbud på nye opgaver.

- Jeg bruger langt størstedelen af min arbejdsdag på planlægning. Jeg sparrer med både ledelse og medarbejdere i forhold til givne arbejdsopgaver, og jeg går til en del møder. Jeg arbejder typisk en del mere end 37 timer om ugen, men jeg har en masse frihed i jobbet, der gør, at jeg kan tilrettelægge min uge, som jeg ønsker og derved også være ganske tilstedeværende overfor min familie. 

Passionerede undervisere

For Thomas Nielsen er engelsk et særligt studie, fordi man som studerende kommer i berøring med så mange forskellige emner fra både det politiske og det kulturelle liv.

- Engelsk er et, for mig, ganske specielt studie, fordi det kobler flere forskellige retninger. Man får mulighed for at studere sprog, historie, samfundsforhold og litteratur, og det giver en meget alsidig viden om områderne. Undervejs i studiet kan man så finde sin vej, og specialisere sig indenfor de ovennævnte områder – afhængigt af ens interesser og ens karrierevalg.

Især undervisernes engagement tænker Thomas Nielsen på som noget, der gjorde uddannelsen unik og vedrørende. Derudover fik han mulighed for at fordybe sig i sin interesse omkring amerikansk politik.

- Der var flere ting, der gjorde studiet på engelsk meget interessant. Underviserne på engelsk brændte for deres fagområde, og som studerende mærkede man tydeligt deres passion i undervisningen. Herudover var der en meget venlig omgangstone på hele instituttet, og man mødte altid imødekommende medarbejdere.

- Jeg var især glad for de mere amerikanskinspirerede fag, herunder Amerikansk historie og Amerikansk politik. Jeg skrev speciale om John F. Kennedys opvækst og vej til præsidentembedet.

Unikt studiemiljø i Aarhus

Har man en kærlighed til sproget og en interesse i engelske samfundsforhold, mener Thomas Nielsen, at man skal læse engelsk - og specielt i Aarhus på grund af de inspirerende undervisere.

- Man skal vælge at læse engelsk, hvis man har en ægte interesse i det engelske sprog og i historien – både i litteraturen, men også i samfundet. Man skal vælge at læse det i Aarhus, fordi studiemiljøet her er unikt, og fordi underviserne er ekstremt inspirerende, hvilket gør, at man som studerende hele tiden bliver udfordret og motiveret til mere læring.

Når du er færdiguddannet, er der mulighed for at blive tilmeldt alumneforeningen på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur. Læs mere om det her.

Der findes også en alumneforening for Aarhus Universitet, hvor du kan indgå i et netværk med alumner fra hele universitetet. Du kan tilmelde dig foreningen for hele universitetet her