Aarhus Universitets segl

BIOMEDICINSK TEKNOLOGI

Kandidatuddannelse (civilingeniør)

Fakta om uddannelsen 
Undervisningssprog | Studiested: Aarhus  |  Studiestart: Januar / februar

Introduktion

Kandidatuddannelsen til civilingeniør i Biomedicinsk teknologi bygger bro imellem det ingeniørvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige fagområde. Uddannelsen giver dig en grundlæggende medicinsk og teknologisk indsigt, og du får viden om elektrofysiologi, telemedicin, neuroscience, patologi og kardiovaskulær teknologi. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem Institut for Elektro- og Computerteknologi og Institut for Klinisk medicin.

Du bliver trænet i at forholde dig helhedsorienteret til teknologi og teknologiens anvendelsesmuligheder i sundhedssektoren, og du lærer at samarbejde på tværs af fagligheder omkring udvikling af medicotekniske metoder og apparater.

Kandidatuddannelsens to første obligatoriske semestre er tematiserede og indeholder begge et semesterprojekt.

På første semester lærer du at arbejde med analyser af fysiologiske signaler og uddrage informationer herfra, der har klinisk relevans. Det kan for eksempel være, at du monitorerer EEG-signaler og bruger disse til at studere søvnlidelser.

På andet semester arbejder du med analyser af medicinske billeder til at undersøge både strukturelle og funktionelle forhold i kroppen. Det kan for eksempel være, at du skal undersøge, hvordan et implantat i hjertets venstre forkammer påvirker blodstrømningsforholdene hos patienter med ved forkammerflimmer.

På de sidste to semestre har du valgfag, og du skriver dit speciale.

Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital, og undervisningen foregår på små hold. Derfor kan vi tilbyde næsten alle studerende at deltage i forskningsprojekter på et hospital eller i en virksomhed.

Adgangskrav

Civilingeniøruddannelsen i Biomedicinsk teknologi har studiestart ultimo januar.

Civilingeniøruddannelsen i Biomedicinsk teknologi

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til civilingeniøruddannelsen i biomedicinsk teknologi under forudsætning af, at der kan dokumenteres matematikkompetencer svarende i niveau, omfang og indhold til mindst 20 ECTS på bachelorniveau inden for calculus, lineær algebra samt sandsynlighedsregning og statistik. Herudover skal der dokumenteres kompetencer i anatomi med et omfang på mindst 5 ECTS.

  • En teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i biomedicinsk teknologi, elektroteknologi, maskinteknik eller computerteknologi fra et dansk universitet.
  • En diplomingeniøruddannelse i sundhedsteknologi, elektroteknologi, maskinteknik eller informationsteknologi fra et dansk universitet eller ingeniørhøjskole.
  • Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for biomedicinsk teknologi kan være adgangsgivende, forudsat de faglige krav til civilingeniøruddannelsen samlet kan opfyldes.
  • Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til ovenfor nævnte uddannelser, kan give adgang til civilingeniøruddannelsen.

Der vil i forbindelse med eventuel optagelse kunne stilles ekstra krav til sammensætning af studieprogrammet.

Det forudsættes, at den studerende besidder engelskkundskaber svarende til engelsk B-niveau.

Adgangsbegrænsning

Der er pladsbegrænsning på denne kandidatuddannelse, hvorfor det at have opfyldt adgangskravene ikke i sig selv garanterer optagelse.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end udbudte pladser, vil kvalificerede ansøgere blive prioriteret på baggrund af gennemsnittet af de discipliner med gradueret bedømmelse, der på ansøgningstidspunktet er bestået på den adgangsgivende uddannelse. Hvis der på bachelorbeviset ikke er udregnet et snit, vil universitetet beregne et simpelt karaktergennemsnit af alle de discipliner, der indgår i den adgangsgivende bacheloruddannelse.

Uddannelsens opbygning

Undervisningen på Biomedicinsk teknologi er tilrettelagt med to semestre per studieår.

Dit første år på uddannelsen er sammensat af obligatoriske kurser indenfor disse temaer:

  • 1. semester: Biomedicinske signaler – fra målbare kilder til klinisk beslutningsstøtte.
  • 2. semester: Biomedicinske strukturer – fra medicinske billeder til numeriske og fysiske modeller.

På andet år har du et valgfrit program, der sammensættes individuelt under faglig vejledning.

Læs mere om de enkelte valgfag på studieportalen


Studieordning


Undervisningssprog

Uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog. Udbudssproget er det sprog, der som udgangspunkt undervises i på uddannelsen. Aarhus Universitet har et internationalt forskningsmiljø og tiltrækker dygtige forskere fra hele verden, så du skal være opmærksom på, at dele af undervisningen kan være på engelsk, og at der desuden ofte vil forekomme undervisningsmateriale på engelsk.

Kig i kursuskataloget for at se undervisningssproget for de enkelte kurser.


Studiediagram

I studiediagrammet kan du klikke på de forskellige fag og læse de enkelte fagbeskrivelser.

Forskeruddannelse

Har du lyst og evner, kan du efter endt kandidatuddannelse søge om optagelse på forskeruddannelsen, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad. På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker. Du kan læse mere på Graduate School of Technical Sciences

Studieliv

Dagligdagen på Biomedicinsk teknologi

Du får din daglige gang på AU Engineering campus på Katrinebjerg. Her er hverdagen præget af hårdt arbejde med forelæsninger og opgaveløsninger samt masser af socialt samvær med dine medstuderende. I vil sammen afholde sociale arrangementer og fester, og I kommer til at arbejde tæt sammen i projektgrupper, hvor I vil skabe tætte forhold både fagligt og socialt.

Rådet for Ingeniørstuderende i Aarhus

Rådet for Ingeniørstuderende i Aarhus (RIA) er de studerendes talerør og samlingspunkt for et bedre studiemiljø. RIA varetager de studiepolitiske og sociale interesser for alle studerende på Aarhus Universitet og er omdrejningspunkt for sociale arrangementer og aktiviteter for de studerende.

Mød to studerende

Katja Miltersen, studerende:

"Der er et rigtig spændende fagmiljø på uddannelsen, fordi der er studerende med mange forskellige baggrunde lige fra diplomingeniøruddannelserne til for eksempel Idræt og Medicin. Mit specialeprojekt udfører jeg i samarbejde med læger og kemikere ved Aarhus Universitetshospital. Her udvikler jeg en kemisk analysemetode, som jeg håber i fremtiden kan hjælpe lægerne med at følge afgiftningen af patienter, der er forgiftet med paracetamol, i takt med at de bliver behandlet"


Roa Salman, studerende:

"Det, jeg er mest begejstret for ved denne uddannelse, er at arbejde i et tværfagligt miljø med udvikling og design af nyt udstyr og metoder, der kan være med til at løse medicinske problemer. Når jeg er færdiguddannet vil jeg gerne udvikle medicinaludstyr, der kan forbedre sundhedsvæsenet og livskvaliteten for det enkelte menneske"

Dit afsluttende speciale

Du afslutter din kandidatuddannelse i Biomedicinsk teknologi med et speciale, hvor du under vejledning af en forsker er ansvarlig for projektbeskrivelsen og for at udarbejde og afslutte specialet.

Følg studielivet på Aarhus Universitet

- oplevet, fotograferet og filmet af de studerende selv.

 Med billederne giver #AUingeniør dig et indblik i hverdagen som studerende på AU, i festerne, overspringshandlingerne, eksamen og alt det andet, du kommer til at bruge din studietid på.

Billederne er brugernes egne, delt med #Yourniversity, #AarhusUni og fagspecifikke AU-hashtags.

Karriere

Som civilingeniør i Biomedicinsk teknologi kan du træde ud på et voksende globalt arbejdsmarked, og du kan finde beskæftigelse hos både virksomheder, hospitaler og universiteter.

Mange af uddannelsens dimittender arbejder i virksomheder, der producerer medicoteknisk udstyr. Det kan for eksempel være høreapparater, knogleimplantater, røntgenudstyr, ultralydsscannere og behandlingsudstyr til hjerte-kar-systemet. Nogle arbejder med produktudvikling og projektledelse, mens andre arbejder med salg, kvalitetskontrol og klinisk implementering.

En del finder også beskæftigelse i virksomheder, der laver it-systemer til sundhedssektoren.

På et hospital har du mulighed for at beskæftige dig med udvikling af medicotekniske metoder og apparater til for eksempel overvågning, diagnosticering og behandling af patienter. Du kan også arbejde med rådgivning omkring indkøb af nyt udstyr.

På et universitet kan du gå forskervejen og starte med en ph.d.-uddannelse. Som forsker vil du ofte have et tæt samarbejde med den medicotekniske industri.


Arbejdsopgaver som færdiguddannet

Diagrammet viser fordelingen mellem de fem hyppigste arbejdsopgaver for færdiguddannede 1-2 år efter afslutningen af deres uddannelse. Tallene baserer sig på spørgeskemaundersøgelse foretaget af Epinion for Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Aarhus Universitet i 2020.